Handelsbetingelser

Handlen hos MTB Travels forestås af

MTB Travels

Rønnevej 4, DK-9620 Aalestrup 

Tlf: +45 30251542 

Mail: [email protected]

CVR: DK-36491280 

Etableringsår: 2015

Bank: Jutlander Bank 

Reg.nr: 9217 

Konto: 2073187829 

IBAN: DK0592172073187829 

BIC-Kode: JUTBDK21

ANSVAR

Handel på mtbtravels.dk kan kun finde sted, hvis brugeren erklærer sig indforstået med de betingelser og vilkår, der gælder for handel hos mtbtravels.dk. For at handle hos mtbharzen.dk skal brugeren være fyldt 18 år.

HANDELSBETINGELSER FOR PAKKEREJSER: 

Arrangør af rejserne er MTB Travels ApS, Rønnevej 4, 9620 Aalestrup. MTB Travels er registreret i Rejsegarantifonden som nummer 2648.

FORBEHOLD

Vi tager forbehold for trykfejl og andre åbenlyse fejl. Vi tager ligeledes forbehold for prisændringer forårsaget af kursændringer, skatter og afgifter, samt andre ændringer, som vi er uden indflydelse på.

REJSEFORSIKRING

Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og kun i forbindelse med ferierejser. Det er derfor yderst vigtigt at sikre sig den nødvendige dækning i tilfælde af sygdom og evt. hjemtransport. Det er rejsedeltagerens eget ansvar, at der er tegnet en sådan forsikring.

DEPOSITUM/BETALING

Ved bestilling opkræves det fulde beløb. Hvis der ikke er angivet et depositum betales ligeledes rejsens fulde pris ved bestillingen.

REJSEDOKUMENTER

Mail med oplysninger om nøjagtigt mødetidspunkt og -sted, hoteladresser og andre praktiske oplysninger samt evt. flybilletter og andre rejsedokumenter udsendes ca. 14 dage før afrejsedatoen. De bør gennemgå det fremsendte materiale og straks gøre opmærksom på eventuelle fejl eller uoverensstemmelser. Særlige aftaler skal fremgå af tilmeldingsbreve eller kvittering for at være bindende for os.

PRISÆNDRINGER

Er der ved rejsens bestilling sket ændringer i forhold til den i programmet angivne pris, bliver De straks gjort opmærksom på dette. MTB Travels kan kun forhøje den aftalte pris som følge af ændringer i:

1.Transportomkostninger, herunder brændstofpriser.

2.Skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser, såsom lufthavns-, landings- eller startafgifter.

3.Valutakurser, som er anvendt ved beregningen af prisen for den pågældende rejse. Prisforhøjelsen vil blive meddelt Dem hurtigst muligt.

AFLYSNING AF REJSEN

Får en tur ikke fornøden tilslutning, kan vi aflyse turen eller foreslå tilrettede vilkår. Annullerer vi turen, meddeler vi Dem dette straks og tilbagebetaler hele det indbetalte beløb.

AFBESTILLINGSBETINGELSER 

Indtil 91 dage før afrejse kan rejsen annulleres og det fulde beløb tilbagebetales. Sker afbuddet mellem 90 dage og 61 dage før rejsen refunderes 50% af beløbet. 60 dage før rejsen kan rejsen ikke refunderes.

OVERDRAGELSE

De har mulighed for at overdrage Deres rejse til en anden person, som opfylder kravene for deltagelse. Ønsker De at gøre dette, skal det omgående meddeles til os. De hæfter sammen med personen, som De overdrager rejsen til, for eventuelle restbeløb. OBS! Visse typer af rejser er belagt med restriktioner, som umuliggør overdragelse f. eks. af flybillet.

DELVIS UDNYTTELSE AF ARRANGEMENTET

Udebliver De fra de i arrangementet anførte transporter, udflugter eller måltider, eller udnyttes andre af de inkluderede elementer ikke eller kun delvist, kan godtgørelse ikke påregnes.

FRAVÆR FRA HOTEL

Ved fravær fra hotellet eller selskabet påhviler det gæsterne selv at holde sig løbende orienteret om eventuelle ændringer i afrejsetidspunkter mv.

DETAGERNES EGET ANSVAR

Som deltager skal De overholde lovgivning og valutarestriktioner i de lande, som besøges. De skal rette Dem efter gældende regler og anvisninger givet af rejseledere, transportører og andre, som har forbindelse med rejsens gennemførelse. Tilsidesættes disse forpligtelser i væsentlig grad, kan vi udelukke Dem fra fortsat deltagelse, respektivt forhindre, at De påbegynder rejsen. I sådanne tilfælde finder ingen refunderinger sted, og ekstra udgifter påhviler Dem. Optræder der mangler hos vore rejseledere eller leverandører, har De pligt til på stedet at rette henvendelse til vor repræsentant, der vil rette fejlen. Løses problemet ikke, bør De skriftligt indhente en bekræftelse herpå som dokumentation ved en eventuel reklamation.

VORT ANSVAR

Lider De tab eller skade som følge af fejl eller mangler ved rejsen, begrænses vort ansvar i henhold til internationale konventioner. Vi er helt fritaget for skader, der rammer en deltager, og som er forårsaget af katastrofer, strejker og andre hændelser, som er af force majeureagtig karakter, eller som er forårsaget af deltagerens egen forsømmelighed.

REKLAMATION

Eventuel reklamation skal være os i hænde senest 30 dage efter rejsens afslutning. Søgsmål mod os skal anlægges ved dansk domstol eller afgøres ved voldgift. Ethvert krav mod os skal reguleres efter dansk ret.

PRISER 

Alle priser i vort program er angivet i Euro eller Danske kroner, medmindre andet er anført.

GLEMTE SAGER

Angående glemte sager under rejserne bedes man rette skriftlig henvendelse til firmaet med nøjagtig beskrivelse af den glemte genstand, hvorefter firmaet foretager en efterlysning. firmaet er på ingen måde ansvarlig for bortkomne/glemte effekter. Efterlysningen bør altid ske på stedet hvis muligt, eller omgående efter deres hjemkomst. Efter kort opbevaringstid afleveres effekterne til politiets hittegodskontor.

ORDREBEKRÆFTELSE OG BETALING

Når vi har modtaget din ordre og betaling, får du med det samme en onlinemeddelelse med besked om dit ordrenummer og det samlede ordrebeløb. Vi anbefaler, at du udskriver og gemmer denne meddelelse, som er din ordrebekræftelse.

Betalingen kan ske med Dankort, VISA, VISA/Electron og Mastercard samt bankoverførsel. Beløbet hæves straks. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

SIKKERHED VED KØB

Det er fuldkommen sikkert at handle hos MTB Travels.mtbtravels.com og mtbtravels.dk’s servere benytter en avanceret krypteringsteknologi, der hedder SSL (Secure Sockets Layer). Det betyder, at det kun er mtbharzen.dk’s computere, der kan aflæse informationerne på dit betalingskort. Når vores sikkerhedsservere har modtaget informationerne fra dit betalingskort, bliver de sendt direkte videre til banken i krypteret form, og de vil aldrig blive gemt eller opbevaret hos mtbharzen.dk

Betaling med betalingskort sker i overensstemmelse med love og regler for onlinebetaling i Danmark.Når du har gennemført en onlinebetaling, vil du modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail. Den anbefaler vi, at du gemmer. Hvis en tredjeperson misbruger dit betalingskort, hæfter du ikke selv for misbruget, med mindre du har overtrådt reglerne for brug af betalingskort.