Mountainbiketurer for alle
I forbindelse med vores alle sammens corona situation så har vi tænkt i nye baner 🙂
De nye baner hedder Rold Skov / Rebild bakker – Vi er landet i noget danmarks mest kuperet terræn og dermed noget af Danmarks bedste terræn og spor. Vi kender alle de byggede stier og alle lidt mere hemmelig stier og kan dermed binde meget af skoven sammen på de bedste måde. Dagsturene byder på ruter helt op til 40-70km, hvor fredags turene byder på 25-40km. Målet er at give alle en god oplevelse både før turen, på turen og efter turen.
Vi sørger for den samlet pakke med mad, cykel, guide og dermed den bedste oplevelse.
Turene er lavet i samarbejde med Rebildporten for at sikre, at alt spiller med naturstyrelsen samt de lokale virksomheder – I samme forbindelse har vi aftalt, at hver deltager på turene giver 50kr pr. næse til Rold Skov MTB Sporlaug for, at sikre sporene er sprøde til de næste brugere af skoven.