MTB holidays in Saalbach - Austria
MTB holidays in Saalbach - Austria
MTB holidays in Saalbach - Austria
MTB holidays in Saalbach - Austria
MTB holidays in Saalbach - Austria
MTB holidays in Saalbach - Austria
MTB holidays in Saalbach - Austria

MTB ferie i Saalbach - Østrig

Normalpris 3,999.00 DKK
Loading...

Luk øjnene, og forestil dig at køre mountainbike gennem de Østrigske Alper. Dét er et smukt syn – og vi er klar til at give dig oplevelsen!

Terrænet er, som du kan forestille dig, meget kuperet. Heldigvis er Østrig udstyret med gode lifter, der gør, at du primært kommer til at køre downhill, fremfor at kæmpe med at bestige bjerge. Det betyder også, at turen er egnet for alle. Du får 4 fulde dage med MTB med vores guider og instruktører, samt et liftkort til alle dage.

Du får 5 nætter på vores partner hotel i Saalbach, hvor dejlig morgenmad alle dage er inkluderet. Hotellet har alle de faciliteter, du har brug for – sikker cykelopbevaring, cykelværksted og en god cykelvask.

Programmet spænder fra tirsdag, hvor du ankommer til hotellet om aftenen, til søndag efter morgenmad. Det giver dig fire fulde dage af mountainbiking, sjov og socialt samvær. Vi har dog også mulighed for at tilpasse en tur specifikt efter dine ønsker. Ønsker du det, skal du blot kontakte os.

For at få den bedste tur anbefaler vi, at du kører på en Enduro mountainbike. Du kan enten tage din egen med, eller leje en af vores topudstyrede Santa Cruz Higtower / Santa Cruz Hightower LT.

Tilkøbsmuligheder:

  • Cykeludlejning af Santa Cruz Higtower / Santa Cruz Hightower LT: 180 €.
  • Enkeltværelse på hotellet: 110 € for hele opholdet.
  • Forsikring: 10 € pr. dag.

Ikke inkluderet:

  • Transport til/fra Saalbach, Østrig
  • Frokost
  • Aftensmad

Dag 1
Vi cykler til Leogang, hvor vi vil køre downhill ned gennem Bikeparken. Derefter tager vi liften tilbage op, hvorfra vi vil cykle på højderyggen til en lokal restaurant, hvor vi vil nyde en god frokost. Efter frokost kører vi downhill ned til byen, og tager liften tilbage op i bjergene – hvorefter vi vil køre tilbage mod vores hotel.

  • Total opkørsel: 4-500 meter
  • Total nedkørsel: 3.000 meter
  • Total længde: 45 kilometer

Dag 2
På dag 2 tager vi liften op til Hinterglem. Herfra kører vi op i bjergene i omkring en times tid, hvorefter vi tager en lang nedkørsel. Vi får frokost i bjergene. Efter frokost kører vi tilbage mod byen, og tager liften op på modsatte højderyg. Herfra har vi en 10 kilometers lang nedkørsel tilbage mod hotellet.

  • Total opkørsel: 4-500 meter
  • Total nedkørsel: 4.100 meter
  • Total længde: 52 kilometer

Dag 3
Vi kører mod Leogang igen. Fra Leogang tager vi et naturligt Enduro spor ned, udenfor Bikeparken. Vi cykler tilbage op til toppen, og tager Enduro sporet én gang til, hvor der er særligt fokus på korrekte MTB teknikker. Herefter tager vi liften op igen fra Leogang, og nyder vores frokost i højderne. Efter frokost kører vi tilbage mod Saalbach, hvor vi tager liften op på modsatte side, og fortsætter videre ud i bjergene. Herefter tager vi turen tilbage mod vores hotel.

  • Total opkørsel: 4-500 meter
  • Total nedkørsel: 3.150 meter
  • Total længde: 55 kilometer

Dag 4
Det er ikke usædvanligt, at der er ømme ben i truppen på sidste dagen. Derfor bliver det primært en dag, hvor vi kører fede, lange nedkørsler. Dét er sjovt. Efter frokost bruger vi eftermiddagen på at køre de spor, du gerne vil prøve igen. Her er også tid til noget ekstra tekniktræning sammen med vores instruktører.

  • Total opkørsel: 100 meter
  • Total nedkørsel: 2.600 meter
  • Total længde: 25 kilometer

For at gøre det så nemt som muligt for dig, tilbyder vi også udlejning af mountainbikes. Vi har to af de absolut bedste mountainbikes fra Santa Cruz - Santa Cruz Hightower og Santa Cruz Hightowe LT (Long Travel).

Du har også mulighed for at tilkøbe en forsikring for 75,- pr. dag, som dækker reparationsudgifter op til 2.250,- såfremt du er så uheldig at forvolde skade på cyklen. I det sjældne tilfælde, at reparationsudgifterne overgår det beløb, skal din private forsikring dække differencen. Fordelen ved at tegne en forsikring gennem os, som der dækker i 99% af tilfældende, er at det ikke vil påvirke din forsikringspræmie.

Alle ture og aktiviteter med MTB Travels er på eget ansvar. Inden afgang på første tur skal du underskrive en erklæring om ansvarsfraskrivelse fra vores side. MTB Travels kan ikke stilles til ansvar for ulykker og/eller skader. Vi anbefaler, at du tjekker din egen forsirking før afgang.

Husk også at medbringe nødvendigt udstyr og varmt tøj. Ekstra slanger og dæk for din mountainbike er også anbefalet. En hjelm er påkrævet for at deltage på vores ture.