Extended weekend in Altenau
Extended weekend in Altenau
Extended weekend in Altenau
Extended weekend in Altenau
Extended weekend in Altenau

3 dages MTB ophold i Altenau

Normalpris 1,699.00 DKK
Loading...

Hvis du er vild med MTB og aktive weekender, skal du ikke gå glip af vores forlængede weekend ture i Altenau i det nordlige Harzen, Tyskland. Her vil vores danske guider tage godt imod dig på hotellet i Altenau, hvor du vil blive indlogeret under din tur.

Harzen området er kendt for dets smukke natur, som også er fyldt med et væld af gode MTB spor, der blandt andet byder på en blanding af flow, singletracks med sten og rødder samt fede op- og nedkørsler.

Weekendopholdet er fra fredag til søndag, hvor du har 3 dage fyldt med MTB. Du bliver indlogeret på vores hotel i Altenau, der er udstyret med alverdens MTB faciliteter; alarmsikret cykelopbevaring, værksted, professionelle vaskefaciliteter mm.

Med i opholdet får du en stor morgenbuffet. Frokosten nyder vi undervejs på vores ture på en lokal restaurant. Aftenbuffet på hotellet kan tilkøbes, det samme kan ekstra overnatning fra torsdag til fredag. Tager du en ekstra overnatning, ankommer du bare i løbet af torsdag, hvor du også har mulighed for at cykle en tur i området på egen hånd. Morgenmad fredag er inkluderet.

Turprogrammet:

Fredag: Ved eftermiddagstid, efter ankomst på hotellet i Altenau, cykler vi en tur i området. Turen er cirka 30 kilometer.

Lørdag: Vi bruger dagen i Bikeparken i Sankt Andreasberg.

Søndag: Vi cykler en tur på omkring 20 kilometer i området omkring Altenau.

For at alle skal få en god og sjov oplevelse, niveauopdeler vi gerne holdene, så alle kan være med. Det handler nemlig hverken om at cykle hurtigst eller længst, men om at have det sjovt og hygge sig.

For at gøre det så nemt som muligt for dig, tilbyder vi også udlejning af mountainbikes. Vi har en bredt udvalg af de bedste mountainbikes fra Santa Cruz og Ridley - lige fra aluminium hardtails til de nyeste carbon full suspension mountainbikes.

Du får 15 % rabat på cykeludlejning, når du booker en pakkerejse. Alt du skal gøre, er at booke din ønskede tur, og så sender du en e-mail eller giver os et kald, så finder vi ud af det.

Alle ture og aktiviteter med MTB Travels er på eget ansvar. Inden afgang på første tur skal du underskrive en erklæring om ansvarsfraskrivelse fra vores side. MTB Travels kan ikke stilles til ansvar for ulykker og/eller skader. Vi anbefaler, at du tjekker din egen forsirking før afgang.

Husk også at medbringe nødvendigt udstyr og varmt tøj. Ekstra slanger og dæk for din mountainbike er også anbefalet. En hjelm er påkrævet for at deltage på vores ture.