Ta' på en mountainbikeferie i Altenau, Harzen - Tyskland
Her sørger vi for, at du får livslange minder
Tidligere
Næste

Mountainbikeferier for alle

Ta’ på en mountainbikeferie med MTB Travels til Altenau i Harzen. Her har vi forskellige ture til forskellige lyster.

4 dages MTB tur med guider

Vores ophold over 4 dage med 3 nætter er den mest solgte pakke - 4 dage på cykel med en masse lækre spor, underholdning med de danske guider, god mad og kolde øl. 
Kan du ønske dig mere? 🙂

Hotellet i Altenau

Hotellet i Altenau byder på en fantastisk udsigt over bjergene. Det er ikke luksus, men er perfekt til vores behov med MTB. Cykelkælder, cykelvask samt teknikbane er bare nogle af de lækre faciliteter.

Lækker wellness i Altenau

Kristall Therme center ligger 3 min til fods fra hotellet. Du køber adgang i 3 timer for 17 euro - Centeret tilbyder et hav af sauner, saltbade med videre og slår dermed alle hotelwellness-afdelinger med flere længder.

Brug for en kort afbræk fra hverdagen?

OPLEV HARZEN PÅ MTB! 🙂

Bo på vores hotel i Altenau. Kør på de bedste spor med vores dygtige guider. Ha’ masser af sjov og skab gode minder. Drik en øl, snak om dagens begivenheder og fortæl røverhistorier. Det er opskriften på vores 4 dages MTB tur. 

Ta’ ikke kun vores ord for det. Hør det fra vores kunder

Min tur med MTB Travels overgik alle de forventninger, jeg nogensinde kunne have haft. Måden hvorpå I behandler jeres gæster, jeres koncept og jeres turguider – alt var bare perfekt ned til mindste detalje.
Jesper Neumann Jensen
Fantastisk oplevelse – lige fra indledende kontakt. Guiderne var super venlige, og de kunne deres kram. Cykeludlejningen var også vellykket – mountainbiken var klargjort og klar til en tur. Det var bare en fantastisk oplevelse, og næste gang tager jeg mine venner med!
Kåre Berenthz-Nicolaisen

Du bliver indlogeret på vores hotel i Altenau

Som gæst i Altenau bliver du indlogeret på vores partnerhotel, hvor vi selv bor. Hotellet er et godt hotel i traditionel tysk stil. Morgenmad alle morgener er inkluderet, og aftenbuffet kan tilkøbes. Vi har udstyret hotellet med alle de mountainbikefaciliteter, du får brug for – alarmsikret cykelopbevaring, cykelvask samt et cykelværksted. Hotellet ligger i udkanten af den hyggelige by Altenau.

Du bliver indlogeret i et dobbeltværelse. Ikke noget fancy, men her er alt, du har brug for til at oplade batterierne. Vi har også enkeltværelser samt delte værelser for op til fire personer.

Alle værelser har egne fine badeværelser – klar til at du kan tage et velfortjent bad efter en lang dag på cyklen.

Restauranten sørger for at fylde dine depoter op. Udover god mad er der faciliteter som alarmsikret cykelopbevaring, cykelvask, tøjvask, værksted og meget mere.

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores privatlivspolitik her